Antvorskov Kloster og Slot

Historien om Antvorskov handler om ånd, driftighed og udsyn på et højt plan.

Det hele startede ved den nuværende Kongevej udenfor Slagelse, hvor kongelige førhen lod sig transportere på vejen over Sjælland til Fyn og Jylland.

Her blev det nordiske hovedsæde for johanniterordenen anlagt på initiativ af Valdemar den Store i årene omkring 1170.  Det var første gang johanniterne slog sig ned i Norden, og Antvorskov fik en ledende rolle i forhold til de efterfølgende nordiske johanniterklostre.

Klostrene i Norden stod dengang primært for lokal sygepleje og Antvorskov var ingen undtagelse.

I middelalderen udviklede det sig til en særlig rig stiftelse, da adelsmænd i hele landet overdrog store jordområder til munkene mod, at de i deres sidste år selv fik lov til at bo på klostret, blive begravet i klosterkirken og omfattet af johannitermunkenes bønner.

Johanniterne og Dannebrog

Johanniterne var en militær munkeorden tæt knyttet til korstogsbevægelsen. Deres erklærede formål var – og er stadig den dag i dag – at hjælpe syge og svage mennesker ud fra et kristent grundlag.

Munkene fra Antvorskov var med stor sandsynlighed involveret i Valdemar II’s (Valdemar Sejr, søn af Valdemar den Store) korstog til Estland.

Ifølge et gammelt sagn var det under dette korstog, at Dannebrog dalede ned fra himlen under kampe i Tallinn 15. juni 1219 – Valdemarsdag.

Måske blev Dannebrog bragt med til Estland af munke fra Antvorskov. I hvert fald lignede det nedfaldende flag Johanniterordenens banner: et hvidt kors på rød baggrund.

Fra kloster til slot

- og fra ryttergods til herregårde

En betydningsfuld munk fra klostret var Hans Tausen, som efter et udlandsophold i Tyskland vendte tilbage som overbevist lutheraner (Danmarks første) og holdt den første lutheranske prædiken i klostrets kirke i 1525. Ved reformationen i 1536 overgik klosteret til kronen, og Kong Frederik II valgte at ombygge det til et kongeslot i årene 1580-84.

Kongen opførte spir på kirken – hele 73 meter højt – stalde, huse til beboelse og ridehuse. Klostrets fattige og syge blev flyttet ind til byens hospital i Bredegade. Frederik II påbød i 1584 alle, der herefter kaldte Antvorskov for kloster og ikke slot, at de skulle bøde med en okse for forseelsen.

Frederik II opholdt sig meget på Antvorskov og har været stedets mest betydningsfulde person. Han holdt flere rigsmøder på slottet, og døde der i 1588.  Han var en jagtglad konge, der nød de gode jagtmuligheder i området.

Ruiner fyldt med historie

Frederiks II’s søn, Christian IV, opholdt sig en del på slottet da han var yngre, men som han blev ældre besøgte han kun slottet på gennemrejse og undertiden, når smitsom syge gjorde andre opholdssteder umulige.

I 1717 blev det store gods udlagt til rytterdistrikt. Store dele af det nationale rytteri blev placeret i garnisoner og indtægten fra jorden skabte et økonomisk fundament for hæren.

Et halvt århundrede senere overgik godset til privat eje og blev gradvist revet ned. På nær en enkelt fløj der først forsvandt i 1840, var de sidste væk i 1816 og godsets jorder blev udloddet til herregårdene Valbygård, Nordruplund, Frederikslund, Falkensteen, Gyldenholm, Katrineholm, Tårnholm og Brorupgård.

Selvom der i dag kun er ganske få slotsruiner tilbage, udfylder stedet og dets særlige udvikling fra kloster til slot og fra militært ryttergods til udstykning i herregårde, en afgørende plads i områdets kulturhistorie.

Fakta om Antvorskov

  • Anlagt som kloster af Valdemar den Store omkring 1170
  • Tilhørte Johanittermunkene
  • Den første lutheranske prædiken i Danmark blev holdt her i 1525
  • I 1536 overgik klosteret til kronen
  • I 1816 var slot og kloster næsten væk
Siden er sidst opdateret 2. juli 2015