Fæstningstårnet

Fæstningstårnet er et af Korsør bys vartegn. Det kan ses, når man nærmer sig Korsør fra både land- og vandsiden.

Man mener, det er kommet til i 1200-tallet. Dog kan man ud fra byggematerialet, der består af de såkaldte munkesten sige, at tårnet i hvert fald ikke er ældre end 1160. Først i dette år tog man teknikken at brænde lersten (”bagte sten”) i brug herhjemme. Denne teknik havde været kendt i Sydeuropa i meget lang tid. Det var munke fra Lombardiet, som kong Valdemar den Store (1131-82) fik herop dette år, der lærte kunsten fra sig. 

Kongen byggede også tårnet på Sprogø som værn mod sørøvere og fremmede folk såsom venderne og lybækkerne.

Det område, hvor Fæstningstårnet i Korsør står, var på opførelsestidspunktet en lille, sandet ø i Norets deltaudløb, og der var dengang ingen by syd for området. Ved tårnets beliggenhed på den flade strand har der været frit udsyn over Storebælt. Tårnets oprindelige funktion var at opdage farer i tide, så man kunne sende advarsel til den handelsplads, der lå inde i bunden af Noret, og som blev beskyttet direkte af en fæstning dér, nemlig Tårnborg. 

I Middelalderen lå der altså i denne periode tre forsvarsværker på stribe. Formentlig alle opført efter samme princip med et borgtårn i midten, omkranset af en ringvold og flere små økonomibygninger inden for denne. 

I 1300-tallet opførtes et kongeslot, der delvist blev bygget i direkte tilknytning til tårnet. I murene kan man se døråbninger, der gav adgang til slottet. 

En god tradition i Korsør er, når nisserne i tårnet bliver vækket første søndag i advent og kommer frem til forventningsfulde glade børn og voksne.

Tårnets udvikling

Fæstningstårnet måler 9x9 meter i grundareal, er 23 meter højt, og det har udover kælder otte stokværk og krones af et saddelformet tag. Murene er ca. 2 meter tykke. Der er indvendige trapper til alle etager. Flere af trapperne er nyrenoverede.

I begyndelsen bestod tårnet kun af en kælder og fire stokværk, vel afsluttet foroven med kreneleret mur og skydeskår. Tårnet var i den udformning ca. 13 meter højt.

Tårnet forstærkedes samtidig indvendigt med en murstenskerne og blev forhøjet til ca. 20 meter. 

2. stokværk blev indrettet som opholdsrum med kamin, der havde aftræk mellem murene, og 6. og 7. stokværk blev brugt som opholdsrum for vagtmandskabet. Kælderen indrettedes til fangekælder med en lem i loftet og en rebstige. De øvrige rum blev brugt som oplagsrum. 

I 1700-tallet blev tårnet forsynet med et pyramideformet tag, og det blev indrettet til krudttårn. I 1800-tallet byggede man i øverste stokværk det nuværende tøndehvælv, ligesom det nuværende sadeltag kom til ved denne lejlighed.

29. januar 1898 blev tårnet overdraget til Nationalmuseet. 

Der findes intet skøde på tårnet, men 23. januar 2013 blev det igen givet videre, denne gang til Slagelse Kommune. 

Tårnet renoveres i 2015.

Siden er sidst opdateret 13. januar 2016