Stillinge Strand

Vand, strand og skov er i sig selv mere natur end kultur, men stederne sætter ramme om kulturarven.

På nordkysten, fra Skælskør Fjords nordlige ende til Bildsø Skov, er der rig mulighed for at bade, slikke sol, dyrke sport på vandet eller bare gå en tur – ved vandet eller i skoven. Strandene her er de fleste steder brede og hvide og tiltrækker mennesker, der nyder området i fællesskab og i sommerhuskvarterne.

Især Stillinge Strand har gennem mange år fungeret som den foretrukne strand for Slagelse bys beboere. Her tog borgere fra Slagelse ud til deres sommerhuse og nød sommerlivet efter forretningernes lukketid.

Historisk set har stedet altså været særdeles velbesøgt, hvilket også ses i perioden fra før første verdenskrig. Allerede dengang havde slagelseanerne i stigende udstrækning fået smag for de rekreative områder ved kysten, hvor de havde etableret sig i mere eller mindre komfortable huse.

Der var allerede adgang til en offentlig strand, mens det meste af det øvrige kystområde ved Stillinge Strand var ejet af få familier fra Slagelse og opland.
Vejnettet derude var elendigt med et utal af grøfter, men strandliggerne var alligevel godt tilfredse.

Den dag i dag er området stadig godt besøgt af både sommerhusejere og gæster. Her – 11 km udenfor Slagelse by – mødes unge og ældre på det, der efter sigende skulle være Vestsjællands bedste badestrand.

Fakta om Stillinge Strand

  • Opstod som fiskerleje i 1100-tallet
  • Købstad omkring 1240
Siden er sidst opdateret 25. juni 2018