Kommandant- og Havnemesterboligen

Mest iøjnefaldende er det flotte røde bræddebeklædte bindingsværkhus, der er beklædt med smukke røde brædder og med en lille karnap på ydersiden - Kommandantboligen. Huset består af 14 fag, og er i to etager. Det er bygget
omkring 1720 til fæstningskommandanten.

Ved siden af ligger en tilbygning fra samme årstal, som er i en etage, oprindelig bygget i bindingsværk med vognport, heste- og svinestald samt foderloft med en høj skorsten. Skorstenen var sigtemærke for de søfarende, når de sikkert skulle passere indløbet til Korsør Havn.

I dag har bygningerne tre husnumre 11,13 og 15 med adressen Søbatteriet, og Kommandantboligen har været fredet siden 1918. I 2012-13 blev den totalt renoveret af Slagelse Kommune, og i 2013 blev renoveringen præmieret af Foreningen til bevarelse af gamle bygninger og miljøer i Korsør og omegn.

Kommandantboligen blev som sagt benyttet som tjenestebolig for en normeret kommandant på Fæstningen, og den sidste var tjenestegørende helt frem til 1931.

Den tilstødende tilbygning – Havnemesterboligen - blev grundmuret med røde sten i 1884 og står fortsat. I 1930erne boede havnemesteren i Havnemesterboligen. I den tilstødende Kommandantbolig boede der flådefolk eller lejere bl.a. familien Baggesen. I 1942 overtager Korsør Kommune Fæstningen og dermed begge boliger, og i dag har Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn til huse i bygningerne.

I 1720 var det en stor ære at blive kommandant på Fæstningen. Stillingen blev givet som en retrætepost efter et velfortjent militært forløb. Kommandanttitlen og stillingen blev også givet til adelige personer, der havde gjort tjeneste i militæret.

En af disse var Oberst Christian Schousboe af Gyldenfeldt (1720 -1805), som han kom til at hedde, efter at han var blevet adlet i 1761. Den nye kommandant bar på en fin kærlighedshistorie.

Christian havde nemlig været huslærer på godset Broholm, inden han blev adlet. Her blev han forelsket i husets datter, og kærligheden blev gengældt. Men de måtte ikke få hinanden – den fine adelsfrøken Anna Beate Sehested (1725 -1808) og den unge mand, der bare var huslærer. Til sidst blev de gift, huslæreren blev adlet, blev derefter major og senere oberst.

Året efter i 1762 blev Obersten udnævnt til kommandant på Fæstningen og kunne flytte ind i Kommandantboligen med sin familie. De var der dog kun kort tid, da Korsør Fæstning officielt blev nedlagt på grund af hærreformen i 1764.

I perioden 1764 til 1775 ejede byens store handelsmand Rasmus Langeland en stor del af bygningerne på Fæstningen, (undtaget var Christian IV’s Magasinbygning og den ene fløj af Korsør Slot). Rasmus Langeland købte området på auktion for 1000 rigsdaler. På ydersiden af Fæstningen mod vest, byggede han også et skibsværft. Han hentede skibsbyggere fra Thurø og Tåsinge. De byggede 3 jagter, overfartsskibe til sejlads mellem Sjælland og Fyn. Desuden gik han med i Grønlands Kompagniet (senere Kongelige Grønlandske Handel), hvortil hans folk byggede et hvalfartøj og et trankogeri.

Januar 1775 købte Kongen bygningerne på Fæstningen tilbage, der på dette tidspunkt var i en meget dårlig stand. Samme år kom kommandant Gyldenfeldt tilbage til Kommandantboligen og sin post.

Netop Fæstningens dårlige stand blev en opgave, som Gyldenfeldt kom til at bruge megen tid på i årene frem. Han fortsatte som kommandant, til han var over 80 år gammel. Fra folketællingen kan vi se, at hans husstand bestod af ham selv, hans hustru og en datter i 1787. Desuden havde de hjælp i huset af tre tjenestepiger, en tjenestekarl og ikke mindre end tre slaver.

Folketællingen 1801 viser, at han stadig var kommandant. Her boede han fortsat med sin kone og sin datter - nu havde de 2 tjenestepiger, en karl og tre slaver i deres tjeneste. I 1805 dør Gyldenfeldt 85 år gammel.

Det er ikke kun adel- og agtværdige militærfolk, der har boet på Korsør Fæstning, men også personer med blåt blod i årerne.

I 1748 blev Frederik V. far til Frederikke Cathrine de Hansen, som han foruden fire andre børn fik med sin yndlingselskerinde, Else Cathrine Marie Mahs Hansen, adlet de Hansen.

Frederikke Cathrine de Hansen, i folkemunde kaldet ”prinsessen” bliver gift med oberst Friderich Hans von Lützow. Et af deres børn og et barnebarn bliver senere kommandant på Fæstningen.

I folketællingen fra 1787 kan man læse, at ægteparret Lützow samt tjenestefolk boede i Algade i Korsør. Han blev afskediget med pension som oberst og fik derefter en årlig pension på 720 rigsdaler.

”Prinsessen” Frederikke Cathrine de Hansen var et godt parti. Ved hendes bryllup i 1764 gav hendes far Frederik V. brudeudstyr for 3000 rigsdaler samt en obligation på 7000 rigsdaler i Partikulærkassen. Det samme fik hendes tre søstre af deres far Kongen, da de blev gift.

Oberst Friderich Hans von Lützow døde i 1789, og ”prinsessen” Frederikke Cathrine de Hansen døde i 1822.

Slægten efter obersten og ”prinsessen” bliver i to generationer kommandanter på Fæstningen.

Den første var sønnen oberst Magnus von Lützau (1809-1844 - død i tjenesten). Dennes søn blev også kommandant, oberst og kammerherre Frederik Georg Lützau (1866-1891 - død i tjenesten).

”Prinsessen” havde således sin gang i Kommandantboligen, hvor hendes søn var kommandant på Fæstningen.

Ser man tilbage på Lützaus familiehistorie opdager man, at Magnus von Lützaus tiptipoldefar Hugo Lützow havde gjort tjeneste ved det danske hof i 1600 tallet. I perioden fra 1655 til 1662 var denne lensmand på både Antvorskov Slot og Korsør Slot. Om Hugo Lützau ved man, at han gjorde en stor forskel for de to len under Svenskekrigen 1658 -60.

I 1908 kom Halvorsen til Fæstningen som kommandant. Han havde været Ritmester og var veteran fra krigen 1864. Her havde han været kommandant på Lindå Næs, ved skanse 9 ved Dannevirke.

Som tak for hans tjeneste i hæren og krigen fik han en erindringsmedalje, Dannebrogsordenen samt Ridderkorset foruden en retrætestilling med titlen som kommandant på Fæstningen.

Man kan se Halvorsens husholdning registreret i Korsørs folketælling helt frem til 1930. Her står det, at han boede sammen med sin husbestyrerinde Alma i den smukke Kommandantbolig, der havde været beklædt med træ siden 1855. Som i dag stod den også dengang med sin røde farve.

I de sidste år havde kommandanten og ritmester Halvorsen også en oppasser, som kan ses afbilledet her.

I 1931 dør Halvorsen. Han blev lagt på lit de parade i sin egen stue, med en stor laurbærkrans på kisten fra Christian X. Halvorsen havde nemlig været lærer for Kongen på officersskolen. Korsør flagede på halv stang, da hans kiste blev ført ud til Bådehavnen og sejlet til Fyn. Her blev han gravlagt på Assistens Kirkegård i Odense ved siden af sin afdøde hustru.

I 1930erne bor der en familie Baggesen i Kommandantboligen. De holder fin barnedåb den 22. januar 1933 for Jens Baggesen, der blev født 7. november 1932 i Kastrup. Jens Baggesen var tipoldebarn og navnebror til byens berømte digter og forfatter Jens Immanuel Baggesen, der blev født 15. februar 1764 på Fæstningen og døde i 1826.

I 1932 sad gæsterne i deres stiveste puds, og bordet var dækket med det fine porcelæn, krystal og tretårnet sølv. Man kan se fotos fra dåbsmiddagen og andre interiørbilleder sammen med indkvarteringsplanen her.

Den 9. april 1940 besatte den tyske hær Danmark ved at dens styrker tidligt om morgenen rykkede frem til lands og til vands.

Tyskerne lavede en overraskende landgang i Korsør, mens de fleste endnu lå og sov. Formålet med invasionen på disse breddegrader var at neutralisere kasernen i Slagelse - så hurtigt som muligt.

Tyskerne vidste, at der ikke var kaserne i Korsør, og byen kunne således ikke yde modstand af betydning. På trods af størrelsen på deres sejlbårne angrebsstyrke, var de ikke helt trygge ved operationen.

De regnede med svag modstand fra gendarmeri, politi og toldofficerer samt ”eventuel modstand fra noget ældre skyts”, som var de gamle kanoner på Fæstningens volde!

Det hele varede knap en time, inden en tysk gruppe soldater nåede fra banegårdsområdet og gennem byen hen til ”havnebatteriet”. På dette tidspunkt havde de nok lugtet lunten og indset, at kanonerne stod der for syns skyld.

Dog blev det en brat opvågnen for havnemesterfamilien. Vi har en førstehåndsberetning fra havnemester Jens Jacob Hjorth Jensen, som boede med sin familie i bygningen. Han førte nemlig dagbog og beskrev senere hændelsen i sine erindringer. Her begynder vi med at gengive dagen før besættelsen:

Hjorth Jensen fik ret, hurtigere end frygtet. Allerede næste dags morgen besatte tyskerne Danmark. Herom skriver Hjorth Jensen noget udførligere:

”En uhyggelig Opvaagning Kl. 05.20, ”Raus” og Bankning for Bendts (søn af havnemesteren.) Vinduer. Da vi kom ud i Køkkenhaven, vilde vi ikke tro vore egne Øjne, hele Pladsen udenfor var fyldt med Militær m. Staalhjælme, Maskingeværer m.m., og da vi fik set ud over Havnen, laa der to store Dampere… begge af Hamburg i fuld gang med at losse Krigsmateriel, desuden 4 Forpostbaade (armerede Trawlere).

I Løbet af Formiddagen fik jeg Besked om, at der var kommet en ny ”Hafenkaptain”, Werner Wodich, der havde overtaget mine Funktioner sammen med 8-10 Marinere. Efter Dagens triste Gerning sendte jeg Rapport om ovennævnte til Marinestationen i Slipshavn og E-stationen.- Materiel og Personel blev landsat fra de 2 Transportskibe i Løbet af Formiddagen.”

Da adjudanten for den tyske marines øverstbefalende ville have et møde samme dag kl. 11 med Hjorth Jensen på hans bopæl, iførte han sig sin marineuniform – og duperede sin gæst med den. Hjorth Jensen fortæller:

”Medens Adjudanten og jeg sad oppe i Dagligstuen, rejste han sig pludselig op og følte paa mit Uniformsærme og udtrykte sin Beundring over Tøjets Kvalitet. Han var selv…i det civile Liv Tekstilmand, og han konstaterede her, at de tyske Uniformer var syet af Stof af langt ringere Kvalitet, end de danske. Trods alt en lille, men morsom Oplevelse i alt det triste.”

Korsør overlevede krigen og vendte tilbage til hverdagen, efter at tyskerne havde forladt Danmark. De gamle bygninger rummer i dag masser af liv og folk der interesserer sig for fortid og nutid.