Korsør Slot

På dette tidspunkt lå der et bysamfund i bunden af Noret. Det havde ligget der i flere århundreder og været et regionalt handelssted med møntslagning, håndværk og kongeborgen Tårnborg beliggende på en voldhøj lige over for den gamle landsbykirke fra 1100-tallet.

I 1300-tallet stak skibene med varer efterhånden dybere og dybere. Til sidst så dybt, at de ikke mere kunne sejle over Noret med dets lavvand. Omkring 1380 beordrede Erik af Pommern, at borgerne i Tårnborg skulle bryde op fra deres landsby. De skulle flytte ud mod bæltet, hvor der allerede i flere århundreder havde ligget et vagttårn (Fæstningstårnet) og nu også et lille slot.

Borgerne får 30 år til ”frivilligt” at flytte. Derefter blev byen ved Noret brændt ned. Korsør var en realitet og får allerede i 1425 sine købstadsprivilegier med ret til at vælge deres egen borgmester og byfoged.

”Alle mænd, der ser eller hører dette Brev læst, hilser vi Borgmester, Byfoged, Raadmænd og hele menigheden i Korsør evindelig med Gud, ... da vi brød Taarnborg op og skulde bygge Korsør, som vi gjorde og endnu gør, da hans Naade os Privilegier, Rettighed og Frihed…!”

Sammen med disse rettigheder blev der også givet skattefrihed. I stedet for at betale skat, skulle byen stå til rådighed, når kongen og hans følge skulle over bæltet til Fyn eller kom rejsende til byen.

Det samme gjaldt for Korsør Slot. Her skulle lensmanden være klar med overnatning, sørge for mad og drikke til kongen og hans hof, dog betalt af kongen selv.

I flere perioder var det pålagt byens borgere at stille seng og mad til rådighed for gennemrejsende, så måske havde skatten være en større fortjeneste for folk i byen.

For at kunne styre alt dette, udnævnte kongerne igennem tiderne lensmænd, som på skift fik rådighed over Korsør Slot. Lensmanden blev kongens forlængede arm.

Af store ting, som er sket i Korsør Slot, er bl.a. et vigtigt rigsråd, som blev afholdt på slottet i 1438. Her var gejstlige fra bispestederne Roskilde, Odense, Ribe, Århus, Børglum og Viborg. Hele ti dage var de om at blive enige, inden de sammen med prioren i Antvorskov, 5 riddere og 8 væbnere, sendte besked til kong Erik af Pommerns nevø om at komme til Danmark. De ville have ham til at overtage styret, og Kristoffer I, en ny konge blev valgt!

I 1500-tallet sad lensmand Jacob Skeel på Korsør Slot. Han fik af Frederik II besked på at genindsætte en tidligere borgmester, efter at Korsør havde valgt en anden.

Byens borgere var trætte af den gamle ordning med logi og bespisningen og havde indsat en ny borgmester, der forstod deres problemer. Men Frederik II ønskede, at byens borgere fortsat skulle sørge for logi og føde til de rejsende, når de ventede på bedre (magsvejr) vejr til overfarten.

Så det rettede kongens lensmand hurtigt op på. Byen mistede dermed sin ret fra 1425 til selv at vælge borgmester.

Fordi borgerne var pålagt de store udgifter ved kongens og hans folks overfart bestemte Frederik II, at byen skulle have en ny bro i 1576.

I tidens løb ændrede selve Korsør Slot udseende flere gange, da de to bygninger blev brudt ned og bygget op igen. Som knopskud blev der bygget nye huse rundt om slottet og op ad det. Selve slottet bestod af 2 hovedbygninger, den ene lå øst for Tårnet og den anden vest for.

Omkring 1610 nævner slottets regnskaber, at der mod stranden (vestlig retning) lå et hus med et rugloft, samt maltloft. På slottet var der også lager- og arbejdsrum, samt et utal af andre rum såsom flæskeloft, smørkælder, ølkælder, saltkælder, fadebur, bryggers, stegers, melhus, vedhave, stald.

I slotsbygningen lå de mere officielle rum: skriverstue, et rum til skolebrug samt kongen og dronningens sal.

En lille dør førte til det hemmelige rum (et wc/lokum), som lå tæt på lensmandens Corfitz Ulfeldt (nevø til Rigshofmester Corfitz Ulfeldt) stue. Der var jomfrukamre, en stor borgerstue, en øl kælder samt en saltkælder, da salt på dette tidspunkt var meget værdifuldt. Der omtales også den gamle frues stue og to stuer til de kongelige. Desuden havde fogeden i Korsør sit kammer på slottet.

Så selv om slottet ikke blev betragtet som stort, har der igennem tiderne været mange rum og vindeltrapper.

I 1605 bosatte Korsørs lensmand sig på Antvorskov, da disse to len blev slået sammen af kongen. Lensopdelingen og lensmænd blev i 1662 erstattet af amter og amtmænd.

Rasmus Langeland byggede i 1761 ”Store Værtshusgaard” i Storgade (Kongegården, Algade). Da slottet efterhånden var i så dårlig stand, måtte der findes bedre overnatningsmuligheder til de kongelige, når de kom til Korsør.
På dette tidspunkt havde byen været stabelstad i 100 år. Stabelstad betød, at al handel med udlandet på Sjælland skulle foregå fra stabelstæderne - København og Korsør.

Desuden byggede Rasmus Langeland skibe på sit skibsværft, der lå lige udenfor Fæstningsområdet. Han havde også andele i andres skibe ved overfarten mellem Korsør og Fyn. Det er sikkert derfor, han kom i kontakt med de kongelige, heriblandt kong Christian VII.

I mange år var det Rasmus Langeland, der arrangerede fest, når der kom kongelige til byen. Han sørgede for, at der blev gjort ekstra ud af både modtagelsen og afsked.

I 1764 sørgede Rasmus Langeland for, at der saluteres 15 gange fra kanonerne på Fæstningen, da den nygifte danske prinsesse Wilhelmina Caroline og hendes mand Arveprins Wilhelm af Hessen overnattede i Korsør, før de rejste videre til Hessen på deres bryllupsrejse fra brylluppet i København.

Det samme sker i 1767, da det meddeles, at kong Christian VII ville komme igennem byen. Efter at have overnattet i ”Store Værtshusgaard” (Kongegården) rejste han videre på den nybyggede færgejagt ”Carolina Mathilda” til Fyn. Turen over bæltet varede dengang ca. 4 timer. Hændelsen blev beskrevet i ”Kjøbenhavnske Tidende” nogen tid efter.

Efter at Rasmus Langeland havde købt dele af Fæstningen, boede han i en kort periode i en af fløjene på slottet. Han lejede også ud til folk fra byen. En af familierne var Baggesen, der bestod af far og mor, en lille pige samt en storebror. Drengen hed Jens Immanuel Baggesen, og Fæstningen blev hans legeplads, imens han var barn. En dag i 1771 hørte de på Fæstningen, at Dronning Caroline Mathilde havde meldt sin ankomst i byen.

Dronningen skulle bo på ”Store Værtshusgaard” (Kongegården) med sit hof. Det måtte de opleve, så de tog opstilling foran Værtshusgården, som var en flot rokokobygning i Storegade (nu Algade). Dronningen kom ud og hilste på de fremmødte.

Den lille spinkle dreng, Jens, fra Fæstningen stod benovet sammen med de andre. Åbenbart var han så ren og fin, at Dronningen fik lyst til at tage ham op og give ham et kys, inden Struense kaldte hende op i huset igen.

Kysset, skriver Jens Baggesen om i et digt, da han er blevet en kendt digter mange år senere.

Ved Fæstningstårnet står en mindesten til ære for byens digter Jens Baggesen. Den blev rejst i 1893 af hans sønnesøn – kaptajn, kammerjunker H. Baggesen. Øverst på stenen ses frimurernes symbol: en vinkel og passer. Jens Baggesen var frimurer ligesom hans søn og sønnesøn. Jens Baggesens dødsdag er ikke markeret på mindestenen, men han døde under hjemrejse til Danmark den 3. oktober 1826 på et frimurerhospital i Hamborg og blev begravet i Kiel ved siden af sin første hustru Sophie Haller.

I 1775 var Fæstningen igen blevet et militært område. Slottet var da i så ringe stand, at kommandanten, Gyldenfeldt, på stedet skrev til kongen om der dog ikke kunne afsættes midler til Fæstningstårnet og til Korsør Slot. Effekten udeblev.

I begyndelsen af 1800-tallet blev det til gengæld bestemt, at der skulle være lazaret i den ene fløj af den gamle slotsbygning. På trods af slottes dårlige tilstand og de mange advarsler, blev arbejdet igangsat. I 1812 gik det galt, og væggene faldt sammen. Dette blev enden på Korsør Slot, da man over nogle år valgte at rive resten ned. Disse sten er genanvendt i mange af de gamle huse i Korsør.

Korsør Slot stod i næsten 500 år. I mange år var det værn for kongerne og deres hof, når de skulle krydse bæltet eller holde møder på Sjælland.